Lindknud Aftenhøjskole

70 års jubilæumssæson 2016-2017

Foredragene foregår på Bøgevang, Favrskovvej 8, Lindknud

Mødetidspunkt alle torsdage kl. 19.

27. oktober 2016.  Lola Lecius Larsen: ”80 år i danskhedens tjeneste”.  Foredragsholderen er  daglig leder af  hvilehjemmet Bennetgaard  i Københoved, og hun vil fortælle om  gårdens historie og  om,  hvordan den blev rekreationshjem for danske sydslesvigere.

3. november 2016. Søskendekoret Olesen: ”Den danske sangskat”.   Vi skal møde  6 sangglade og musikalske søskende, der er opvokset på ”Toftegård” nær Agerbæk.

10. november 2016. Erling Agergaard: ”Digtere omkring Limfjorden – fra Ebbe Skammelsøn til Jakob Ejersbo og Jane Aamund”. E.A. er tidligere højskolelærer på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum.  Med udgangspunkt i limfjordsegnen, præsenteres vi for dansk litteratur fra middelalderen til modernismen.

17. november 2016. Siegfried Matlok: ”EU, – med særlig fokus på Tysklands rolle”.  Tidligere chefredaktør for ”Der Nordschleswiger”  vil denne aften  give os sit syn på EU og de aktuelle  problemer med det store flygtningepres og det britiske Brexit.

24. november 2016. Martin Schwarz Laustsen: ”Martin Luther, munk, oprører, reformator”.  Foredragsholderen er dr. teol.  og professor. Foredraget bygger på bogen af samme navn og belyser Luthers personlige forhold i byen Wittenberg og hans nye opfattelse af kristendommen og de følger, det fik.  Foredraget afholdes i samarbejde med Lindknud og Hovborg Menighedsråd.   

5. januar 2017. Naser Khader: ”Flygtningene og integrationen”.  Hvad gør flygtningestrømmen og migrationen ved EU og DK, og hvilke kulturforskelle skaber det?  Hvilken betydning vil det få for fremtidens Europa?

12. januar 2017. Arne Mariager: ”Jeppe Aakjær”.  Forhenv.  chefredaktør og journalist  A.M.  gæster igen aftenhøjskolen, denne gang med et foredrag om  Aakjærs liv og digtning, med fokus på ”Rugens sange”.

19. januar 2017. Hans Chr. Bruun Hansen: ”Landbrug og rent vand – kan man det?”. Professor ved  Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved  Kbh. Universitet.   Foredraget handler om, hvordan landbruget og det omgivende samfund har arbejdet med problemet i de sidste 30 år. Hvad skal vi gøre i fremtiden for at sikre rent vand i hanerne?

26. januar 2017. Preben Madsen: ”Ud i naturens spisekammer”.  P.M. er indehaver og køkkenchef på restaurant Herregårdskælderen på Sønderskov Slot. Foredraget vil give os ideer til råvarer, der kan samles og købes i lokalområdet og i Nationalpark Vadehavet.  Forhøjet billetpris denne aften, hvis man vil smage på retterne.

2. februar 2017. Hans Jørgen Larsen: ”Mine helte”. Foredraget vil dreje sig om historikeren Hans Jørgen Larsens helte gennem tiden, hentet fra det nære, det fjerne, familien, det historiske og det aktuelle.

9. februar 2017. Bo Ejstrud: ”Landskabets og dets historie”.  Museumslederen ved Museet på Sønderskov vil, i forlængelse af sidste års foredrag, fortælle om, hvordan den lokale historie hænger sammen med resten af verden og sætter sig spor i landskabet.  Vi hører også om Danmarkshistoriens største guldfund. Aftenen slutter med generalforsamling.

 

Alle er velkomne. Husk kaffe/te.

  Pris: sæsonabonnement 300 kr. eller 50 kr. pr. aften.

 Ret til ændringer forbeholdes.

Tak til vinsponsor Dagli’Brugsen Lindknud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *