Pressemeddelelse: Lindknud Aftenhøjskole.

Tom Hansen

”Om en tur bag tremmer”

Torsdag d. 10. januar kl. 19 tages der hul på 2. del af sæsonens foredrag i Lindknud Aftenhøjskole.  Denne aftens foredrag hedder ”Foredrag om en tur bag tremmer”.  Vi får besøg af Tom Hansen, som vil fortælle om den ene fejl, der kostede ham en dom på 7 års fængsel. Han fortæller om de udfordringer, tanker og problematikker, der følger med en fængseldom, når man, som en ganske almindelig mand, pludselig havner i fængsel. Tom Hansen er nu løsladt og arbejder i dag i  Café Exit  i København, hvor han er tilknyttet projektet »Fra fangenskab til fællesskab«.

Torsdag d. 10. januar 2019 kl. 19.

Sted : Bøgevang, Favrskovvej 8, Lindknud.

Pris: 50 kr.

Medbring selv kaffe/te til pausen.

SPAREKASSECUP I LINDKNUD HALLEN 25. – 26. januar 2019

Hermed inviteres til den årlige fodboldweekend i Lindknud. Foldboldudvalget håber, at rigtig mange vil bakke op om en god weekend i fodboldens tegn. Det foreløbige program er følgende: ( tiderne er ca. tider 😉 )

Fredag den 25/1

  • 00 – 19.30 Veteran  40 +
  • 00 – 21.30 Damer

Lørdag den 26/1

  • 00 – 11.00 Senior B række, må ik have spillet højere end serie 4, i indeværende sæson
  • 00 ­- 13.00 Senior A række
  • 00 – 15.00 Oldboys 32 +
  • 00 – 17.00 Veteran 50 +
  • 00 – 19.00 Oldboys Mix ( Herre spiller skal være 32 +.
    Damer ingen grænse.
     Midst 1 dame på banen)
    Det koster 300 kr at deltage pr. Hold og der er penge præmier til 1. og 2. pladsen i hver pulje

Der kan tilmeldes hold ved:

Henrik Andersen                 23324389 –    henrik2.andersen@hotmail.com

Niels Kristian                        20328371 –    nk@wildcare.dk

Alex Didriksen                      25541795-    a.didriksen@yahoo.dk

Tilmeldingsfrist er søndag den 13. januar 2019

Søndag den 27/1 er der DGI stævne for børn, hvor man er meget velkomne som tilskuer.

Vi ses!

Hilsen Lindknud Fodboldudvalg

Tilflyttere til Lindknud

Så gik turen videre til Kidholmvej 7 hvor vi bød Kaia og Kasper velkommen.

Kaia er 24 år og er født og opvokset i Starup. Blev færdig som Bygningsmaler i 2014 og har siden hen taget en grunduddannelse som Brandmand.

Kasper er 27 år og er også født og opvokset i Starup. Kasper er uddannet Skov og Naturteknikker og arbejder som sådan på 8.år

De flyttede sammen i Fredericia for at se om de kunne bo sammen og det kunne de og deres fælles ønske var at komme ud at bo i naturen og huset her på Kidholmvej har alt det.

Fritiden går bl.a. med hus, men Kaia er også meget til frivilligt arbejde og Kasper elsker at komme ud i naturen.

Kaia og Kasper glæder sig til at blive en del af vores lille lokalsamfund

Tilflyttere til Lindknud

Så har velkomstkomiteen igen været ude og hilse velkommen til nye tilflyttere og denne gang ved 2, så her siger vi først velkommen til Julie & Jimmi (og hunden Mackie), som fandt deres drømmested på Adersbølvej 16. i Stilde Plantage.

Stedet overtog de den 1.10.18 og Julie er 27, opvokset i Vejen og er i gang med en uddannelse som Bygningsmaler i Gesten, men kan nu snart kalde sig udlært.

Jimmi er 30 år og er i gang med en uddannelse som lager og logistikmedarbejder, ved et firma i Vejen. Jimmi er barnefødt i Lindknud, men har været bosat i Vejen i nogle år.

Sammen var de ikke i tvivl om at deres fælles sted skulle være ude i naturen og lige midt imellem deres familier og pt er der ikke plads til fritidsinteresser da huset tager det meste af deres fritid.

Lindknud Aftenhøjskole i samarbejde med Lindknud og Hovborg Menighedsråd.

Torsdag d. 29. november kl. 19  inviteres til det sidste foredrag i 2018. Denne aften  indbyder Lindknud Aftenhøjskole sammen med Lindknud og Hovborg Menighedsråd  til et spændende  foredrag om forholdet mellem tro og helbred.  Foredragsholder er Niels Christian Hvidt, dr.theol og professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet.  Foredraget har titlen ” ”Tro og helbred”, med undertitlen : ”Kan tro flytte bjerge?”
Forholdet mellem tro og helbred har været et relativt overset emne i den danske sundhedsfaglige forskning. I de fleste kulturer og religioner har der  imidlertid været en afgørende forbindelse mellem tro og helbred med fokus på sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl.
I de vestlige kulturer er det sådan i dag, at separate faggrupper varetager omsorgen for  krop, psyke og sjæl, og ofte oplever patienter, at de ikke bliver set som de hele mennesker, de er. Det moderne sundhedsvæsen er derfor præget af et ønske om atter at behandle  det hele menneske og have patienten som partner.  Dette foredrag belyser og bidrager til denne ambition gennem et fokus på den eksistentielle og åndelige omsorg.

Alle er velkomne til foredraget, som forgår på Bøgevang i Lindknud, og man medbringer selv forfriskning til pausen.

Pressemeddelelse Lindknud Aftenhøjskole.

”Grin er godt”.

Dette er titlen på Lindknud Aftenhøjskoles foredrag torsdag d. 22. november kl. 19.

Tag med Arne Mariager på en lattervækkende tur ind i humorens verden. Humor hverken kan eller skal sættes på formel, men der er alligevel nogle fælles træk i humorens verden, som mennesker kan samles om.  Der er humor til enhver lejlighed, og vi har så godt af at grine – smil og latter klæder mennesker. Arne Mariager er journalist og blandt meget andet  tidligere chefredaktør på Fredericia Dagblad og nuværende boganmelder ved JydskeVestkysten.  Arne Mariager er et kendt ansigt i aftenhøjskolen, hvor han har holdt flere foredrag i årenes løb.

Alle er velkomne til aftenhøjskolens foredrag, som foregår på Bøgevang i Lindknud, – man medbringer selv forfriskning til pausen.