Ny hjemmeside i Lindknud

Det er blevet en naturlig ting at lokalsamfund har en velfungerende hjemmeside. Det skal vi også til at arbejde på i Lindknud. Vi har besluttet at skabe en ny hjemmeside for lokalsamfundet hvor alle foreninger får deres egen del og samtidig bliver der en fælles nyhedsrubrik og kalender. Det er der mange fordele ved for det skaber hele tiden nyheder og aktiviteter på hjemmesiden. Den nye side er under opbygning for tiden og den kan ses på www.lindknud.infoland.dk

InfoLand – som siden er en del af, er som navnet siger en samling af informationer. Det enkelte lokalsamfunds hjemmeside er nøglen – vi kunne også sige roden, som får hele netværket til at bære frugt. Alle lokalsamfund i kommunen er bundet sammen, så man kan se og læse om de andres lokalsamfunds aktiviteter. Vel og mærke på Lindknuds hjemmeside.
 
Alle foreninger får deres egen del af hjemmesiden og all kan skrive indlæg og lægge aktiviteter på hjemmesiden. Dog kan alle ikke gøre alt og derfor har siden en administrator og de enkelte foreninger har en redaktør og nogle forfatter. Dette og hvordan vi skal bruge siden bliver der mulighed for at hører om på tre møder i januar måned. På kurserne arbejder vi med hjemmesiden, skriver indlæg, laver aktiviteter og lærer i det hele taget at bruge den nye hjemmeside.

Kursus på følgende dage og alle dage foregår det i skolens edb lokale:
Tirsdag den 10. januar kl. 19.00 – 21.30
Onsdag den 18. januar kl. 19.00 – 21.30
Torsdag den 26. januar kl. 17.00 – 19.30

Medbring gerne din egen computer hvis du har en bærbar og medbring også meget gerne nogle kalenderaktiviteter eller et indlæg du kunne have lyst til at skrive på hjemmesiden.

Tilmelding til kurserne foretages på den nye hjemmeside, hvor man vælger den aktuelle dato i kalenderen og herefter tilmelder sig. Det er også muligt at tilmelde ved at sende en mail til carsten@company-care.dk

Med venlig hilsen
Lokalrådet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *