Lindknud Aftenhøjskole

Torsdag d. 9.januar 2020 kl. 19  tager  Lindknud Aftenhøjskole  fat på 2. halvdel af sæsonens foredrag.  Det bliver med et  historisk foredrag, og  foredragsholder er denne aften Hans Jørgen Lych Larsen, Lejre. Hans Jørgen Larsen er historiker og flittig foredragsholder i aftenhøjskolen. Foredraget har titlen:

Varus-slaget – et skelsættende militært nederlag for lidt over 2000 år siden

Varus var en romersk feltherre, der i år 9 e. Kr. begik selvmord på slagmarken i Teutoburgerskoven i det nuværende Niedersachsen, da han blev klar over det store nederlag hans 3 legioner stod overfor. Slaget er et af de helt skelsættende militære nederlag i verdenshistorien. 3 romerske legioner blev så godt som totalt udslettet. Romerriget blev standset i sin ekspansion mod nord. Grænsen mellem Romerriget og det nordlige Europa kom til at gå langs Rhinen efter nederlaget i Teutoburgerskoven. En grænse, der på flere måder stadig gør sig gældende i nutidens Europa. Den romerske kejser Augustus skulle have udbrudt, da han fik beskeden om tabet af hele 3 romerske legioner i ét slag: “Varus, Varus ! Giv mig mine legioner tilbage!” medens han i fortvivlelse bankede sit hoved ind i væggen.

Hans Jørgen Larsen

Torsdag d.9. januar 2020 kl. 19.

Sted : Bøgevang, Favrskovvej 8, Lindknud.

Pris:  50 kr.

Alle er velkomne. Husk kaffe/te til pausen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *