Kategoriarkiv: Bøgevang

Pressemeddelelse Lindknud Aftenhøjskole.

Torsdag d. 7. februar kl. 19 indbydes til den sidste foredragsaften i  Lindknud Aftenhøjskole i denne sæson.  Aftenens foredrag er ved lokale kræfter Christine  Skovbjerg Bech, der er  Bachelor i Brasilianske studier.  Christine kom til Brasilien første gang som udvekslingsstudent og der mødte  hun  sin mand Bruno, som er brasilianer.  Efterfølgende har de boet en del år i Brasilien, men bor nu i Hovborg.

Titlen på foredraget er : ”Brasilien. Folk, territorier og konflikter”.  Det er et billedforedrag, hvori det forsøges at afbilde Brasilien set fra et regionalt perspektiv.  Brasilien er et land med kontinentale proportioner, kæmpe diversitet og et land, hvori der i dag sker uforudsigelige ændringer.

Foredraget foregår på Bøgevang i Lindknud.
Efter foredraget afholdes foreningens årlige generalforsamling,  og aftenhøjskolen er vært ved et fælles kaffebord

Sted : Bøgevang, Favrskovvej 8, Lindknud.

Pris: 50 kr.